Bestilling | Rejsebetingelser | Tilmeld nyhedsbrev | Om SeaDane Travel | Katalog | Kontakt | Forside

Læs mere om:

Kort og godt om Rettigheder
Kompensation
Hvordan klager jeg til SLV ?
Klageformular (skriv & print)
Anden klageinstans
Læs pjece: "Dine Rettigheder"
Læs mere / se bilag

Før du klager til Statens Luftfartsvæsen (SLV)

Hvis du mener, at du har fået tilsidesat nogle rettigheder i forbindelse med en flyvning efter forordningen, skal du i første omgang skrive til luftfartsselskabet og redegøre for dine krav. Hvis du ikke hører noget fra luftfartsselskabet indenfor ca. en måneds tid, bør du sende luftfartsselskabet en rykkerskrivelse.

Hvis luftfartsselskabet fortsat ikke besvarer din henvendelse eller, hvis du ikke er tilfreds med luftfartsselskabets svar, kan du klage til SLV over luftfartsselskabet.

Hvordan du klager

Hvis du beslutter dig for at klage til SLV skal du sende en skriftlig klage til:

Statens Luftfartsvæsen
Luftfartshuset Box 744
Ellebjergvej 50
2450 København SV


Tlf.: 36 18 60 00 / Fax: 36 18 60 01
Mail: dcaa@slv.dk

Du kan finde klageformularen her (dansk)

Sammen med klagen skal du indsende relevante bilag til sagen, herunder kopi af den korrespondance der har været mellem dig og luftfartsselskabet og rejsedokumentation, eksempelvis luftfartsselskabets reservationsbekræftelse, billetter mm.

Sagsbehandlingen i SLV foregår på skriftligt grundlag. Klagerne behandles i den rækkefølge, de modtages. Når vi har modtaget din klage, sender vi en kopi heraf til luftfartsselskabet til udtalelse.

Når sagen er tilstrækkelig oplyst, foretager vi en juridisk og luftfartsteknisk bedømmelse af sagen, hvorefter såvel du som luftfartsselskabet vil få svar.

Hvis din klage ikke kan behandles af SLV (se under punktet Passagerrettigheder) oversætter SLV din klage og oversender den til det pågældende lands klageorgan. Du kan imidlertid også selv oversætte din klage og oversende den.

SeaDane Travel • Stenløkke 15 • 6400 Sønderborg • tlf.: 70 236 999 • mail: ksc@pc.dk • CVR/SE-nummer: 33 28 77 63